torsdag den 14. juli 2011

Nem slankekur: Det fyldte glas

Har du prøvet utallige slankekure, som alle er mislykkedes for dig, så er der her en meget simpel og nem slankekur der virker for de fleste.
Vi spiser fordi vi er sultne, derfor mærker vi sjældent at vi faktisk er mætte, hvorfor vi kommer til at spise for meget mad og i den sidste ende bliver overvægtige. Men hvad nu hvis du kunne snyde maven til at tro, at den var mæt hurtigere, så ville du sandsynligvis spise mindre!

Drikker du et stort glas vand inden hvert måltid, så vil du opnå en hurtigere følelse af mæthed, da maven kan rumme mindre mad på grund af vandet. Og vand har den positive egenskab, at det ikke indeholder nogen former for kalorier i modsætning til vores mad, sund eller usund.
Princippet med at drikke vand inden du spiser, minder faktisk en del om en gastrisk bypass (reducering af mavesækken), da man midlertidigt kan have mindre indhold i maven.

Vand øger forbrændingen


Kan du virkelig tabe dig hurtigt ved blot at drikke mere vand? Det siges faktisk at vand hjælper dig med, at forbrænde kalorier. Du forbrænder omkring 50 ekstra kalorier for hver liter vand du drikker, hvilket reelt kun svarer til 5 M&Ms af den lille variant, men det hjælper naturligvis alt sammen.
Hvorfor drikke mere vand når du er på slankekur?
Ved at drikke et stort glas vand føler du dig hurtigere mæt og spiser mindre, altså adfærdsregulerende
Når du under en slankekur nedbryder kropsfedt, så skal affaldsstofferne transporteres ud af kroppen, det er vandet der sørger for at de giftige stoffer udskilles i nyrerne. Det er derfor meget vigtigt at du får nok at drikke under en slankekur
Protein rig kost betyder også flere affaldsstoffer i kroppen, som skal skylles ud med rigeligt vand
Drikker du ikke vand, vil du være tilbøjelig til at vælge varianter med flere kalorier, som fx juice eller saftevand – det er ikke sagen når du vil tabe dig

Otte glas vand om dagen
Som en generel anbefaling, skal du sørge for at drikke otte glas vand om dagen under slankekure. For de fleste mennesker, vil det sikkert være mere end deres normale væskeindtag.

Farerne ved for meget vand
Du må ikke begynde at drikke vand uhæmmet – det kan være farligt, især hvis du er fastende eller spiser meget lidt. Vand regulerer nemlig også kroppens saltbalance og kroppen har brug for at opretholde saltbalancen, da det ellers kan være livsfarligt. For meget vand fortynder saltet i dit blod og væv - og kan i sidste ende dræbe dig.

Drik vand når du går en tur
Motion og spadsereture får stofskiftet til at stige, og du mister kropsvæske i form af øget respiration og sved. Vandrere bør drikke et stort glas vand en time før de går hjemmefra, og de skal sørge for at drikke løbende under turen. Når du er færdig med at gå, så skal du også drikke et glas vand.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar