onsdag den 13. juli 2011

Smoothies: Pas på opskrifterne

Det er et af juiceproducenternes bedst sælgende produkter i de sidste 10 år, og forbrugerne ser dem som et sundt alternativ til at spise frugt. I København har kæden Joe and the Juice stor succes, og i butikkerne storsælger blandt andet Innocent smoothies.
Smoothies er blevet den nyeste superdrikkevare, og et symbol på en sund livsstil, hvilket appellerer til de sundhedsbevidste danske forbrugere. De markedsføres som spækket med vitaminer, fedtfattige og fyldt med det bedste fra naturen – men det er ikke hele sandheden.


Bag om smoothies opskrifterne
Danskerne køber smoothies for millioner hvert år, og industrien har haft høje vækstrater længe. Men nu advarer sundhedseksperter om, at smoothies revolutionen er gået for vidt. Nogle af de frugtbaserede drikkevarer er også fyldt med sukker, masser af kalorier og syre. Desværre tror de fleste mennesker fejlagtigt, at enhver smoothie er lige så sund som at spise et friskt æble eller appelsin.

Saftpresning omfatter fjernelse af fiber, og det fjerner nogle af de næringsstoffer, der normalt ville være i en hel frugt eller grøntsag. Koncentrationen af sukker er også højere end naturligt forekommende i frugt. Drikker man sin frugt smoothie over en længere periode, så kan syren skader dine tænders tandemalje.
Der findes smoothie opskrifter med tilsat sukker, sødmælk eller yoghurt, der er endda smoothie opskrifter der indeholder både chokolade, is og jordnøddesmør. Smoothies med ovennævnte ingredienser er nogle frygtelige kaloriebomber og de kan ødelægge enhver slankekur – Slankevejledning advarer på det kraftigste imod opskrifter der indeholder de søde tilsætninger.
Hvis en smoothie har et højere energiniveau end normale læskedrikke som fx sodavand, så er det alvorligt problem, derfor skal du altid grundigt undersøge varedeklarationerne – der bør heller ikke være mere end 10g sukker på 100ml.

Sunde smoothies
Et overset problem med smoothies er at de meget hurtigt mister deres sunde styrker, vitaminer og næringsstoffer formindskes over tid, og en smoothie bør derfor helst være lavet på helt friske frugter og ikke hentes i en køledisk. Når de store producenter anvender juice koncentrater, er det kun medvirkende til yderligere at begrænse det sundhedsmæssige indhold i slutproduktet.

Alligevel er ernæringseksperter enige om, at smoothies stadig er et langt bedre alternativ end Cola og sodavand i almindelighed. Men det er vigtigt at forbrugerne ikke tror, at man kan drikke sig til 6 frugter/grønt, sådan som Sundhedsstyrelsen
anbefaler danskerne. Du skal hellere spise varieret blandt årstidens frugt og grøntsager, og det er helt ok at drikke en smoothie som et ekstra tilskud. Du bør dog overveje om det er klogt at drikke smoothies hver dag, alt med måde.
Forbrugerne skal måske overveje at drikke vand i stedet - en smoothie (kalorierig) om dagen kan give en øget vægt på ca. 9 kilo om året!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar